Coronavirus – læs seneste nyt fra Esbjerg Kommune

Praktiske oplysninger

Tøj
Vuggestuen: Barnet skal altid have et sæt skiftetøj liggende på badeværelset, og have overtøj og fodtøj med, som passer til årstiden, samt hjemmesko.
Børnehaven: Barnet skal altid have et sæt skiftetøj liggende i sin kasse i garderoben og have overtøj og fodtøj med, som passer til årstiden, samt hjemmesko.

Bleer
Vuggestuen: medbringe bleer – skal ligge i barnets skab på badeværelset
Børnehaven: medbringe bleer – skal ligge i skabet på badeværelset 

Navn
Husk at skrive navn i sut, tøj og fodtøj

Eget legetøj
Børnene må gerne medbringe eget legetøj, men det er på eget ansvar. Vi oplever, at børnene kan have nogle gode lege med deres eget legetøj,samtidig med at det kan være med til at skabe tryghed f.eks. i forbindelse med start i vuggestuen og børnehaven.
I børnehaven er vi bevidste om, at børnene bruger legetøjet som forhandling i legen, men vi mener det er vigtigt, at børn lærer at forhandle, dog med respekt for hinanden. Hvis børnene ikke har legetøj de kan forhandle med, finder de andet såsom en stor pind eller de lover at de andre børn må komme med til min fødselsdag hvis….
Her har pædagogerne en vigtig pædagogisk rolle.
Det er forældrenes rolle at sætte reglerne for deres børn, og hvis forældrene accepterer, at barnet må tage legetøj med i vuggestue eller børnehave, vejleder de børnene til at medbringe ting der er hensigtsmæssige at tage med herhen. Vi oplever ikke problemer i den sammenhæng, hvis forældrene er afklarede og tydelige i deres tilkendegivelser overfor børnene, så accepterer børnene aftalen.
Hvis børnene har legetøj med i vuggestue eller børnehave, tager vi ikke ansvar for om det bliver væk eller ødelagt, men lærer dem selvfølgelig at behandle tingene ordentlig og hjælper barnet med at løse eventuelle konflikter i forbindelse med eget legetøj.
Våben er kun til leg på legepladsen, så de skal ligge i rummet.
Vi anbefaler at sætte navn på legetøjet, børnen evt. får lov til at tage med.

Ulykkesforsikring
Esbjerg Kommune har ingen kollektiv ulykkesforsikring for børn og unge i dagtilbud eller skoler.
Det er forældrenes egen ulykkesforsikring, der skal dække ved ulykker. Dette gælder både på udflugter, ture eller på legepladsen.