Beskrivelse af husets indretning og stuerne


Vuggestuen er indrettet med 3 grupperum, et fællesrum og Oasen(rum til motorik-/soverum til de ældste vuggestuebørn). Der er 11 børn på hver gruppe i alderen 0-2 år. Vuggestuen har egen legeplads, som er indrettet med legehus, forskellige gynger, sandkasse, sti med gummibelægning, eventyrhus med rutsjebane o.s.v.

Både Lærkehuset og Skovhuset er indrettet med 2 grupperum og et fælles rum, nogle af grupperummene består af flere mindre rum. I Lærkehuset er der en gymnastiksal, som bruges til motorik samt soverum for de yngste børnehavebørn. I Skovhuset er der et "teaterrum", som bruges til sang, dans, teater og motoriske aktiviteter.
Skovhuset og Lærkehuset har en fælles legeplads, som er indrettet med mange ”læringsrum” ex. forskellige slags gynger, legehuse, bålsted, udehus, sandkasse, grave- område med jord, boldbane, klatrenet, rutsjebane o.s.v.

Pædagogisk leder har kontor i Vuggestuen
Fælles peronalestue i Skovhuset
Mødelokale i Lærkehuset